Abstract
Artiklens fokus er begrebet folk, der udgør et af sprogets mest komplekse og kon- fliktfyldte begreber. Artiklen belyser den semantiske og idehistoriske transforma- tionsproces, som begrebet folk undergår: fra primært at være forbundet med hus- stand og slægt til at blive knyttet sammen med nation og demokrati. I det ældre danske sprog blev ordet folk anvendt om samfundets laveste stand, bondestand og brugt synonymt med begreber som almue, tyende, tjenere, hob og mængde. Men fra slutningen af 1700-tallet og frem blev begrebet gradvist omdefineret og ordet folk knyttet sammen med begreber som nation, kultur, sprog og folkesuverænitet. Der er tale om en langstrakt proces, hvor et gammelt sprogligt paradigme efter- hånden bliver overtrumfet af et nyere. Dog uden at den ældre betydning af ordet folk forsvinder. Transformationsprocessen belyst ved hjælp af ordbøger og politiske tænkere som Jean-Jacques Rousseau, Johann Gottfried Herder, Karl Marx og Frie- drich Engels såvel som N.F.S. Grundtvig.