Abstract

Denne artikel undersøger folkebegrebet i konteksten af kampen for politisk indfly- delse i Danmark umiddelbart efter enevældens fald i 1848-1849. Artiklen undersø- ger brugen af folkebegrebet hos aktører, som tilhørte kredsen om Bondevennernes Selskab og konservative aktører. Jeg argumenterer for, at bondevenner og konser- vative aktører på hver sin måde forsøgte at definere folkebegrebet i modsætning til det folkebegreb, som de nationalliberale havde anvendt i deres kamp imod det enevældige system. Artiklen fokuserer primært på den sociale betydning af folke- begrebet i forbindelse med kampen om stemmeret. Jeg argumenterer for, at både bondevenner og konservative aktører tog udgangspunkt i folkebegrebet og ideer om lighed i kampen for indflydelse i den nye styreform. Jeg konkluderer, at folkebe- grebet og i en bredere forstand en demokratisk diskurs satte rammerne for, hvordan man kunne udtrykke sig politisk i kampen om grundloven i 1848-1849.