Abstract

I 2007 gennemførte forbundskansler Angela Merkel en sundhedsreform der blandt andet indebærer, at tyske borgere ikke frit kan afgøre, om de vil deltage i forebyggende programmer, da et fravalg kan medføre økonomiske konsekvenser. Hermed udvider den tyske stat sin ret til at gribe ind i borgernes liv, når det handler om sekundær forebyggelse, fx i form af screening for kræftsygdomme. Dette kan være problematisk da den bedst tilgængelige evidens viser at tre igangværende kræftscreeningsprogrammer ikke kun har gavnlige virkninger, men også betydelige skadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke holdninger eksperter, politikere og sundhedsmyndigheder i Danmark har til tvang og/eller belønning i forbindelse med screening for kræftsygdomme, og om de ville støtte eller fraråde en tysk model i det danske sundhedsvæsen.Der blev foretaget enkeltinterviews med strategisk udvalgte eksperter. Interviewene blev transskriberet og analyseret med en fænomenologisk analysemetode, og derefter analyseret og diskuteret i forhold til utilitaristisk og deontologisk etik, samt evidensen vedrørende de tre eksisterende kræftscreeningsprogrammer i Danmark.Alle informanterne var kritiske over for det tyske forslag. Til gengæld blev forholdet mellem de gavnlige og skadelige virkninger af kræftscreening vurderet meget forskelligt. Manglen på enighed, uklare udtalelser og ikke-stringent terminologi bestyrkede vor konklusion; at det danske sundhedsvæsen for det første ikke bør følge den tyske kurs og, for det andet, at man bør være kritisk over for implementering af screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Hvis forebyggende initiativer kan være mere til skade end gavn, bør de altid overvejes nøje i lyset af sundhedsvæsnets oprindelige intention om at hjælpe og beskytte det enkelte menneske.