Collection of five major Mahāyāna Buddhist studies: 1. Pramāṇa (Tshad ma), 2. Mādhyamika (Dbu ma), 3. Prajñāpāramitā (Phar phyin) 4. Abhidharmakośa (Mngon pa mdzod), and 5. Vinaya ('Dul ba).

Selected works predominantly on critical study of different doctrinal and philosophical principles of Buddhism; includes history of Buddhism in India and its development in Tibet.

Collected works predominantly on Buddhist doctrines and philosophy.

Critical study predominantly on Budhist philosophy; includes some artciles on Tibetan literary criticism.

Den offentlige beslutningsprosessen i bioetiske spørsmål i Norge preges av stor bruk av etiske komiteer. I denne artikkelen reiser jeg spørsmålet om hvordan denne bruken kan begrunnes. Mens en god offentlig prosess krever at det finnes organer som tar seg av nemndenes drøftende og informasjonsgivende funksjon, er det mindre sikkert hvorvidt vi trenger deres rådgivende funksjon, som det til en viss grad er mulig å skille fra de to andre funksjonene. Nemndenes rådgivende funksjon kjennetegnes ved at deres råd gis en (...) spesiell vekt i høringsrunder, uavhengig av argumentene bak rådene, og slik må det også være hvis man skal ha rådgivende nemnder overhodet. Men det er uklart hva som rettferdiggjør at nemndenes råd gis spesiell vekt.Jeg ser på to måter å svare på dette spørsmålet på, enten med utgangspunkt i en moralsk epistemologi som sannsynliggjør at nemndene finner moralsk riktige svar, eller med utgangspunkt i en teori om politisk legitimitet som tilsier at nemndenes konklusjoner har politisk legitimitet. Jeg drøfter og forkaster to former for moralsk epistemologi; én som ser på nemnder som en samling etikkeksperter som kan resonnere seg frem til riktig svar, og én som ser på nemnder som en samling vismenn med spesiell moralsk innsikt. Mer plausibelt er en mellomløsning, som ser på nemndsmedlemmene som de kompetente dommere i en reflektiv likevektprosess. I en slik prosess spiller imidlertid skjønnsvurderinger en uunngåelig rolle, og jeg argumenterer for at beslutninger basert på subjektive skjønnsvurderinger ikke vil være politisk legitime. I den grad nemnder bidrar til politisk legitime beslutninger, er det mer fordi de bidrar til å oppdage løsninger som av uavhengige grunner har politisk legitimitet, enn at de selv gir slik legitimitet. (shrink)

Elementary Buddhist logic and dialectical studies.

Moderne teknologi gir fantastiske muligheter for menneskelig formering. Mange som tidligere ikke kunne få barn, eller som fikk syke barn, kan nå hjelpes. Samtidig reiser mulighetene en rekke vanskelige moralske spørsmål, som ikke har enkle svar – ofte fordi de bunner i grunnleggende etiske motsetninger. Denne artikkelen gir en kort oversikt over de mulighetene som tre typer teknologier gir: assisterende, seleksjonsfremmende og egenskapsendrende teknologier. Deretter peker den på noen av de viktige moralske spørsmålene som disse teknologiene reiser i betydningen «Hvordan (...) bør teknologiene brukes»? Så stilles spørsmålet: Hvordan skal vi begrunne bruken? Dette spørsmålet peker på en rekke grunnleggende etiske utfordringer. Det er disse utfordringene som gjør at de moralske spørsmålene sjelden finner solide og stabile svar, men til stadighet blusser opp i til dels heftige offentlige debatter. I tillegg løfter artikkelen frem flere moralske spørsmål som er glemt eller gjemt. Spørsmålene som vi ikke stiller kan ofte fortelle oss like mye om oss selv og våre verdier, som de spørsmålene som drøftes eksplisitt. De moralske spørsmålene – samt de underliggende etiske utfordringene og de glemte spørsmålene – kan forklare hvorfor debattene ofte står på stedet hvil, og hva vi må jobbe med for å komme videre i drøftingene av moderne reproduksjonsteknologi. Vi synes å være teknologiske helter som er fremragende på teknikk, men elendige på etikk. Målet er å forhindre at vi blir tragiske helter som går til grunne på våre beste egenskaper. Nøkkelord: reproduksjonsteknologi, assistert reproduksjon, invitro-fertilisering, fosterdiagnostikk, genredigering, sortering, abortEnglish summary: Ethical challenges with newer reproductive technology Modern technologies provide fascinating opportunities for human reproduction. Many persons previously infertile, or who risked having diseased children, can now have healthy children. At the same time, these technological opportunities also raise a wide range of moral questions, which rarely have easy answers. One reason for this is that they are based on profound ethical challenges. This article sets out to give a short overview of three types of technologies: assisting, selective, and characteristic-changing technologies. It goes on to highlight some of the important moral questions raised by these technologies. The third part addresses the basic ethical challenges lurking behind the moral questions and debates. The fourth part addresses some forgotten or hidden questions, arguing that these are telling and important. The article ends with arguing that many of the basic ethical challenges and the unaddressed questions can explain why debates on reproductive technologies are so heated and static. We appear to have become technological giants, but ethical infants. Accordingly, we should try to avoid becoming tragic heroes succumbing to our very best abilities. (shrink)

Ny bioteknologi gir nye muligheter som har vist seg å være moralsk utfordrende. Det gjelder særlig innenfor menneskelig reproduksjon, der denne teknologien er spesielt potent. Med virkeliggjøringen av antikkens drøm om å kunne påvirke fremtidige barns egenskaper følger en rekke vanskelige valg. I analysen av og debatten om slike valg har man forsøkt å skille mellom tilvalg og fravalg med hensyn på bestemte egenskaper. Ett konkret eksempel er hvorvidt personer med Klinefelter syndrom skal tilbys assistert befruktning, og det illustrerer (...) at slike skiller kanskje ikke er så dekkende eller viktige for den etiske debatten som man kan få inntrykk av. Andre grunnleggende problemstillinger synes vel så påtrengende. Det betyr ikke at vi må forkaste seleksjonsmodellen. Eksemplet med Klinefelter syndrom stimulerer derimot til å revidere og utvikle den, og det gir føringer for hvordan modellen kan nyanseres og anvendes ut over skillet mellom tilvalg og fravalg. Denne revisjonen kan redusere seleksjonsproblematikkens polemiske kraft, men kanskje også øke dens anvendelse for etikk i praksis. (shrink)

Når man går i gang med et forskningsprojekt, vil der typisk være nogle forskningsetiske problemstillinger, man skal forholde sig til. Det kan fx være, at man skal have indhentet informeret samtykkeerklæringer fra de deltagere, der skal være med, eller man skal have indhentet forskningsetiske tilladelser og godkendelser fra uafhængige instanser. Det er altså overvejelser, som typisk dukker op ved begyndelsen af et forskningsprojekt. Der kan efterfølgende være en risiko for, at man forsømmer refleksioner over emergerende etiske (...) problemstillinger, og at forskningsetik således reduceres til, at man som forsker har underskrevet og overholdt nogle prædefinerede retningslinjer for god forskningspraksis. Sådanne retningslinjer er naturligvis særdeles vigtige. Men det er pointen i denne artikel, at de ikke kan stå alene. Forskningsetiske dilemmaer er et epistemologisk vilkår gennem hele forskningsprocessen, og de må således overvejes og genovervejes, forhandles og genforhandles gennem hele forskningsprocessen. Den form for forskningsetik, der følger bestemte på forhånd fastlagte retningslinjer, som typisk er formuleret i standardiserede, kontekstuafhængige principper for god etisk adfærd, benævnes i artiklen procedural forskningsetik, mens en forskningsetik, der foretager en konkret og kontekstafhængig vurdering af de specifikke etiske problemstillinger og dilemmaer, som de viser sig i praksis gennem hele forskningsprocessen, benævnes kasuistisk forskningsetik. Distinktionen mellem disse to typer forskningsetik er udtryk for en teoretisk konstruktion, og de skal ikke betragtes som modsatrettede alternativer, men derimod som supplerende sider ved god forskningsetisk praksis. I artiklen diskuteres forholdet mellem dem for ad den vej at fremhæve enhver forskers pågående og kontinuerlige ansvar gennem hele forskningsprocessen. Nøgleord: forskningsetik, procedural, kasuistisk, Leibniz English summary: Dic cur hic – a casuistic research ethic When embarking on a research project, researchers must customarily confront some ethical issues. To begin with, they may need informed consent from the participants, or research ethics permission and approval from an independent Research Ethics Committee. However, there is more involved than these legal requirements alone, for just complying with some pre-defined guidelines for good research practice is by no means enough. In fact, a number of ethical issues demanding thorough reflection may emerge during the research project. Far from being neglected, such questions deserve careful attention. Research ethical dilemmas are an epistemological condition throughout the whole research process, and must therefore be constantly considered and reviewed, negotiated and renegotiated. This article purports to categorize the ethical issues likely to arise during the course of an investigation into two main types, namely procedural and casuistic. The kind of research ethics following certain pre-established guidelines, which are typically expressed in standardized, context-independent principles of good ethical behavior, will be labeled as procedural research ethics, while the type of research ethics ensuing from the analysis and contextual assessment of the specific dilemmas arising in practice in the particular situation studied, will be named casuistic research ethics. A distinction between these two types of research ethics reflects a theoretical construct. Both types should not be regarded as opposing alternatives, but as complementary aspects of good ethical research practices. This article discusses the relationship between the two types in order to highlight the researcher’s ongoing and continuous responsibility throughout the research process. (shrink)

Hvorfor skal vi beskæftige os med Middelalderen i dag? Eller hvordan kan vi gøre det? Hvordan bliver det gjort? Det følgende bliver et lille strejftogt, hvor jeg dels vil antyde nogle Middelal­derreceptioner og grundene til dem, dels vil tage et par vigtige momenter fra perioden op.

Med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori og med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi m.m. argumenterer forfatteren for at der i dag ikke findes et etisk regelsæt som kan fortælle os hvad vi skal gøre og ikke gøre.

Anerkjennelse spiller en nøkkelrolle for menneskeverdet innenfor Frankfurterskolens kritiske teori. Men hvorledes skal «anerkjennelse» forstås? Og hvorledes kan anerkjennelse innløse menneskeverdets universelle og egalitære fordring? Jürgen Habermas' og Axel Honneths «familiekrangel» bidrar med relevant innsikt om relasjonen mellom menneskeverd og anerkjennelse. Dette er en innsikt med affinitet til menneskeverdets normative legitimering i dagens transnasjonaliserte verden.Nøkkelord: Menneskeverd, transnasjonal anerkjennelsespolitikk, Jürgen Habermas, Axel HonnethEnglish summary: Recognition and the Grounding of Human Dignity – Towards a Transnational Politics of RecognitionRecognition plays a key (...) role in the Frankfurt School Critical Theory's approach to human dignity. Still, the question could arise as to how the notion of recognition should be understood, and how recognition may relate to the grounding of the concept of human dignity in a universal and egalitarian manner. Jürgen Habermas and Axel Honneth's «family quarrel» contributes a relevant insight into the relationship between human dignity and recognition, an insight that has affinity with the normative legitimacy of human dignity in today's transnationalised world. (shrink)

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner (...) mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver:?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab. (shrink)

För att kunna känna igen liv när vi hittar det och för att veta hur vi skall leta behöver vi ha en uppfattning om vad liv är. Att försöka konstruera en definition av liv hjälper oss också att formulera våra tankar kring vad liv är. De flesta av oss har nog en intuitiv uppfattning av vad liv är, och kan i de flesta situationer utan problem skilja ut vad som är levande från vad som inte är det. Det finns dock (...) situationer när det inte är fullt så enkelt. Man är till exempel inte överens om huruvida virus är liv. Virus kan föröka sig och genomgår evolution men de har ingen egen metabolism vilket många hävdar är en nödvändig egenskap för att vara levande. Numera finns det också datorprogram som har vissa egenskaper gemensamma med sådant som vi normalt kallar liv. De kan till exempel föröka sig och genomgå en slags evolution. Däremot är de inte uppbyggda av DNA, och dessutom är de ju tillverkade av oss. Trots detta finns det de som vill hävda att datorprogram kan vara levande. Å andra sidan finns det desto fler som förnekar det. Många förnekar också att levande datorprogram alls är möjligt. De som gör det kan till exempel hävda att liv måste ha en viss form av kemisk bas eller vara ett resultat av naturligt urval i motsats till urval baserat på regler som vi människor har konstruerat. När man diskuterar utomjordiskt liv så blir det ofta ännu svårare att avgöra vad som är levande än när vi diskuterar liv här på jorden. Utomjordiskt liv kommer förmodligen att vara väldigt olikt det vi normalt kallar liv men någonting bör det ju ha gemensamt med livet på jorden för att det skall vara befogat att använda beteckningen liv om båda. När man letar efter liv i extrema miljöer här på jorden, och i ännu högre grad när man letar efter liv på andra himlakroppar, är det av avgörande betydelse att man har någon slags uppfattning om vad liv är. Det finns framför allt två skäl till det. Det ena är att man behöver kunna avgöra om det man hittar är liv. Det andra är att vi behöver bestämma oss för hur och var vi skall leta (resurserna för att leta efter liv är ju inte obegränsade). Man behöver till exempel välja rätt slags instrument som reagerar på rätt saker. För att kunna göra det behöver man veta vilka egenskaper man skall leta efter, det vill säga man behöver veta vad liv är. (shrink)

På en let tilgængelig og anvendelig måde forsøger bogen Viden, videnskab og virkelighed at forklare studerende på videregående uddannelser, hvad det er de skal vide om videnskaben. Hvad er videnskab? Hvad er de videnskabelige idealer og normer? Hvordan fungerer videnskaben i samfundet i netværk af læreanstalter, virksomheder og andre institutioner? Hvordan vil de studerende selv komme i berøring med videnskaben og hvordan skal de forstå det videnskabelige i det som de laver? -/- Viden, videnskab og virkelighed forsøger at (...) indkredse det særlige ved moderne videnskab og præsenterer derfor også forskellige opfattelser af viden, virkelighed og videnskab inden for filosofi, videnskabsteori og samfundsvidenskab. Men samtidig giver bogen altså konkrete bud på, hvordan man som studerende mestrer refleksion, omsætter viden til praksis og samarbejder på tværs af faggrænser. -/- Bogen henvender sig til alle studerende på videregående uddannelser og til undervisning i videnskabsteori. (shrink)

I dette bogkapitel skrevet sammen med Ingeborg Ilkjær fremlægges tre etiske positioner herunder dydsetik, pligtetik og konsekvensetik. Disse teorier er sammen med eksempler på etiske principper og værdier det grundlag, som sygeplejersker kan benytte sig af i arbejdet med patientinvolvering og etiske dilemma, hvor der skal foretages et valg, der har betydning for patienter, pårørrende og de klinisk involverede. -/- For at kunne træffe valg af denne art er det vigtigt at kunne gøre det på et oplyst grundlag samt (...) at kunne påtage sig et klinisk lederskab. Derfor er det nødvendigt at benytte sig af en etisk refleksionsmodel. Dette arbejde kan være med til at skabe klarhed over en given situation, der rummer vanskelige etiske dilemmaer. -/- Bogkapitlet findes i bogen Sygepleje & Patientinvolvering Bind 3 redigeret af Steen Hundborg og udgivet på FADL’s Forlag I 2019. (shrink)

Artikkelen ønsker å gi et konstruktivt bidrag til forståelsen og anvendelsen av fair play i en kroppsøvingsfaglig kontekst. Dette er et tema som er blitt aktualisert i og med at fair play er kommet inn som et sentralt element i kroppsøvingsfagets nye reviderte læreplan. Fair play omhandler regler, normer og verdier som skal gjelde ved idrettsutøvelse, og det er et etablert verdikonsept innenfor organisert idrettsliv og idrettsetisk forskning. I skolen, derimot, er fair play mindre kjent. Kroppsøvingsplanen hevder fair play (...) omfatter aspekter ved idrettsspillet som å overholde regler, vise hverandre respekt og gjøre hverandre gode. Hva betyr så dette? Hva vil det si å gjøre hverandre gode? Rommer det bare en teknisk eller også en sosialetisk kvalitet? Dersom det siste er tilfelle, bør det diskuteres hvilke danningskvaliteter det så ligger i det å gjøre hverandre gode i faget, og om disse har noen tilknytningspunkt til Aristoteles' klassiske dyder om rettferdighet, måtehold, mot og klokskap. Dette er de sentrale spørsmålene artikkelen reiser og prøver å gi noen svar på. Artikkelen ser først på fair play i kroppsøvingsfagets planer, for deretter å gi begrepet en nærmere etymologisk og ideologisk-historisk avklaring, med utgangspunkt i begrepene «fair» og «play». Videre drøftes fair play i lys av de aristoteliske dydene, relatert til kroppsøvingsfaglig kontekst og diskurs.Nøkkelord: kroppsøving, fair play, idrett, lek og danningEnglish summary: Fair play in Physical Education in the light of Aristotelian virtue ethicsThe aim of this article is to give a constructive contribution to the understanding and the application of the concept of fair play in the Physical Education context. This is a topic that has come into focus since fair play has been introduced as a central element in the newest revision of the subject curriculum. Fair play concerns the rules, norms, and values that apply to sports activities, and constitutes an established value concept within organized sports and research related to sports ethics. In schools, however, fair play is less known. The Physical Education curriculum states that fair play concerns aspects of sports and games such as adhering to rules, showing each other respect, and helping each other achieve. What, then, does this mean? What does it mean to help each other achieve? Does it entail purely technical, or also socio-ethical qualities? If the latter is the case, a discussion is needed as to what ethical formation qualities are involved in helping each other achieve in the subject and whether these have any connection to Aristotle's classical virtues of justice, moderation, courage, and wisdom. These are the central issues the article raises and attempts to shed some light on. The article takes a closer look at fair play in the curricula of Physical Education, moving on to an etymological and ideological-historical clarification of the concept, taking the concepts of fair and play as starting points. Further, it discusses fair play in the light of Aristotelian virtues, related to a Physical Education context and discourse. (shrink)

John Rawls' bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede (...) class='Hi'>skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls' politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed. (shrink)

Den moralske virkelighed er en filosofisk undersøgelse af moral og etik i videst mulige forstand, der bunder i en frustration over oplevelser med den filosofiske etik. Den filosofiske etik skal vejlede os moralsk i vore handlinger, men det synes som om den hverken kan hjælpe os med det eller redegøre for moralen. Moral er et samfundsmæssigt fænomen, men det gør den filosofiske etik typisk ikke meget ud af. I en situation, hvor etikken er i krise, er det derfor værd (...) at se på, hvad moralsociologien kan berige etikken med. Pointen er ikke, at sociologien skal afløse eller begrunde etikken. Idéen er, at udvikle en filosfisk etik, der er sociologisk informeret. I det perspektiv analyseres Émile Durkheim, Niklas Luhmann og Zygmundt Bauman, ligesom det afslutningsvist skitseres, hvordan en sociologisk informeret etisk refleksion kunne se ud. (shrink)

I denne artikel argumenteres der for, at døden i Phaidon primært skal forstås metaforisk, som sjælens adskillelse fra kroppen i den rene tænkning. Artiklens hovedtese er, at de fire argumenter for sjælens udødelighed, der findes i dialogen, skal læses som en fremadskridende afklaring af, hvilken væremåde sjælen har, når den isolerer sig fra kroppen, snarere end at læses bogstaveligt som beviser for, at sjælen er udødelig. Tillige argumenteres der for, at den såkaldt anden sejlads – Sokrates’ beskrivelse af, (...) hvorledes han for at forstå virkeligheden søgte tilflugt i argumenter og ideer snarere end i sanserne – skal forstås som et forsvar for en bestemt opfattelse af menneskelig frihed. Når Sokrates indfører ideerne som årsager i løbet af Phaidon, skal dette først og fremmest ses som en forklaring på, hvordan den rene tænkning kan erkende virkeligheden og derigennem kontrollere vores umiddelbare tilbøjeligheder. Det er mulighedsbetingelsen for menneskelig frihed som Platons Sokrates forstår den. Frihed skal da primært forstås som mulighed, nemlig mulighed til at handle i overensstemmelse med det, den fornuftsbestemte indsigt tilsiger en, at man skal gøre, uden hensyntagen til umiddelbare, kropsligt bestemte tilbøjeligheder, herunder tilbøjeligheden til selvopretholdelse for enhver pris. Den foreslåede læsning peger dermed på en politisk dimension af Phaidon, der ofte overses som følge af, at argumenterne for sjælens udødelighed tages for bogstaveligt. (shrink)

I denna artikel kommer jag att ge en översikt över olika argument som ger stöd för slutsatsen att biologisk mångfald per se är värdefullt och bör bevaras. Ett vanligt argument vilar på premissen att biologisk mångfald har egenvärde, men premissen är svår att göra rimlig och får lätt kontraintuitiva följder. Utöver det kommer jag även att kritiskt granska instrumentella värden, relationella värden, och vad som här kallas ’miljöspecifika’ värden. I den sistnämnda kategorin ingår begrepp som naturlighet och naturvärde. Dessa definieras (...) ofta med ’frånvaro av avsiktlig mänsklig påverkan’ som ett nödvändigt villkor. Det kan finnas goda skäl att nyansera såväl instrumentellt värde som definitionen av naturvärde för att tillåta mänsklig påverkan som främjar biologisk mångfald utan att en värdeminskning sker. (shrink)

Bogen indeholder en gennemgang af Søren Kierkegaards altergangstaler, og det er forfatteren Niels Jørgen Cappelørns bærende tanke, at netop altergangstalerne er helt centrale for forståelsen af Kierkegaards kristendomsopfattelse. Med forfatterens egne ord, så lyder bogens tese således: Skal det lykkes at trænge ind i Kierkegaards teologi, er der kun én vej. Og den går gennem altergangsprædikenerne.

De senere år har pleie- og omsorgstjenesten i mange norske kommuner startet med ulike former for etikkarbeid, oftest initiert av KS’ prosjekt “Samarbeid om etisk kompetanseheving”. Hensikten med vår studie var å evaluere innsatsen i de kommunene som deltok i prosjektet fra starten av, med vekt på hvilke tiltak som var iverksatt, hvilke virksomheter dette omfattet, og om tiltakene har fortsatt utover prosjektperioden. Studien har et kvalitativt design. Materialet er hovedsakelig basert på telefonintervjuer med kontaktpersoner for etikksatsingen i 34 kommuner. (...) Det transkriberte materialet er analysert ved kvalitativ innholdsanalyse. Med unntak av fem kommuner som aldri kom i gang med etikkarbeidet, hadde de fleste startet etikkrefleksjon innenfor flere tjenester, oftest i sykehjem og hjemmetjenester. Noen kommuner hadde imidlertid ikke klart å videreføre etikkarbeidet utover en prosjektperiode. Det var stor variasjon både i etikkarbeidets forankring i kommunen, omfang, hyppighet og metoder. Et gjennomgående funn er vektlegging av behovet for etikkkompetanse og oppfølging av dem som skal lede etikkarbeidet. Flertallet av kommunene som fortsatt gjennomfører etikkrefleksjon, tar utgangspunkt i egen praksis, men et mindretall anvender strukturerte metoder. Dersom etikkarbeidet i kommunen skal være levedyktig over tid, bør arbeidet forankres på flere nivåer i organisasjonen, og de som skal lede dette arbeidet, bør få styrket sin kompetanse i etikk og etikkrefleksjon.Nøkkelord: etikk, evaluering, kommunehelsetjenestenEnglish summary: Building ethical competence in Norwegian municipalities: What has been done and what has been sustainable?“Cooperation for building ethics competence” is a national project aimed to stimulate moral reflection and build competence in ethics in community health services in Norway. This article is based on an evaluation of the activities implemented by the first 34 participating municipalities, exploring which measures were implemented, which services and employees were involved, and if the measures are sustainable. The study has a qualitative design, and the data mainly consists of telephone interviews with “key” persons in 34 municipalities. With the exception of five municipalities that never really started ethics work, the majority had implemented ethical reflection in several areas, most often in nursing homes and home care services. There was great variation with regard to the implementation. Many had tried a variety of reflection models, and only a minority of the municipalities were using a structured method of ethical reflection. A consistent finding is the need for more competence; many of those who run ethical reflection are reported to need more competence both in ethics and methods for systematic reflection. There were also great variations in how well the ethics projects were anchored within the municipality. To make ethical interventions sustainable, this study indicates the importance of strong anchoring within the municipality, the need for ethical competence, as well as good methods for structuring ethical reflection. (shrink)

Hovedregelen for å kunne gi helsehjelp i Norge er at pasienter samtykker. I henhold til pasientrettighetsloven er det helsepersonell som skal avgjøre om pasienter har samtykkekompetanse. Dersom pasienter ikke er samtykkekompetente, kan de behandles mot deres uttrykte ønske. Dette reiser det viktige og vanskelige spørsmålet: På hvilket grunnlag skal helsepersonell vurdere samtykkekompetansen? Det finnes ulike, psykologiske, tester. Disse brukes ikke i Norge, hvor vurderingene i stor grad er basert på skjønn. Denne artikkelen undersøker en del sentrale moralske føringer (...) for hvordan man bør vurdere samtykkekompetanse dersom målsettingen er å respektere personers selvbestemmelse. Samtykkekompetansen bør vurderes uavhengig av hvordan vi vurderer det personen bestemmer seg for, men ikke uavhengig av situasjonen vedkommende er i. Kravene til samtykkekompetanse bør ikke variere med kompleksitet, risiko og nytte av helsetiltak, mens kravene til vurderingens pålitelighet kan variere. (shrink)

Mat er så mangt, som David Kaplan påpeker i innledningen til The Philosophy of Food, blant annet næring, natur, kultur, et sosialt gode, åndelighet, begjærsgjenstand og estetisk objekt. Ikke minst er det et politisk tema på så mange måter. Derfor inviterte vi til et temanummer om matens etikk, for det er lite som berører våre liv så sterkt og fundamentalt som mat. Det er et område som til alle tider har hatt tydelige etiske regler, både hva man kan og ikke (...) kan spise, men også hvordan man skal behandle mat. I Første Mosebok står det: «Med svette i ansiktet skal du spise ditt brød». Vi gjør oss fortjent til å spise gjennom vårt arbeid. Til det er det også knyttet sterke tradisjoner rundt det å dele mat, takke for den, behandle den med respekt og ikke la noe gå til spille. Dette er tradisjoner som står stadig svakere ettersom vår kontakt med opphavet til mat i jordbruk, jakt og fiske blir svekket. Vi står ikke lenger i et direkte og intimt forhold til maten i vår del av verden, og det får betydning for matens etikk. (shrink)

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en (...) udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

Artikeln tar sin utgångspunkt i två aktuella exempel på krav på historisk rättvisa efter kolonialismen: forna Mau-Mau-kämpars krav på gottgörelse för britternas övergrepp på 1950-talet och hererofolkets krav till Tyskland på gottgörelse för det folkmord som ägde rum 1904–1907. Dessa exempel aktualiserar frågan om historisk rättvisa. Vad innebär historisk rättvisa? Vilka krav på historisk rättvisa är berättigade att ställa? Hur lång tid efter övergrepp och våld finns det skäl att kräva gottgörelse? Kan kraven ärvas till efterkommande generationer? Vem bör gottgöra (...) dem som drabbats? Dessa frågor måste besvaras för att man skall kunna ta ställning till krav på gottgörelse och rättvisa. Syftet med denna artikel är att identifiera och söka besvara en rad frågor som krav på gottgörande rättvisa efter kolonialismen ställer. Avslutningsvis diskuteras kraven från Mau-Mau-kämparna som var internerade i brittiska läger och hererofolkets krav på kompensation från Tyskland.Nyckelord: Gottgörande rättvisa, kompensation, kolonialism, herero, Mau-Mau, global rättvisa, historisk rättvisaEnglish summary: The Meaning of Historical Justice after ColonialismRecently, four Kikuyus and former Kenyan Mau-Mau fighters claimed compensation for castration, torture and rape committed in the British detention camps in the 1950s. Also recently, representatives of the Herero people went to Berlin to bring home skulls that Germans brought to Berlin after the genocide at the beginning of the Twentieth Century. The detentions and abuses of Kikuyu and the genocide of the Herero people are just two examples of offenses carried out by European nations during colonialism. Do these offenses have any reverberations today? Should we simply forget about the deeds that happened such a long time ago or do they raise any legal or moral questions?The concept of justice has two dimensions, distributional and rectificatory. This article focuses on the meaning and implication of rectificatory justice for historical wrongs. The simple idea that if A is harming B, A has to correct her act, i.e. the basic idea of rectificatory justice, presupposes a line of complicated assumptions when it is applied to specific historical incidences, for example colonialism.A model provides a basis for an explication of rectificatory justice. It is then applied to a discussion of rectification after colonialism. The questions of who can rightly claim rectification and who owes rectification, if there are temporal limitations to rectification and what rectification after colonialism would imply are discussed. The article ends with an explication of the meaning of rectificatory justice, an argumentation for why rectificatory justice is commendable and an assessment of the demands of the Mau-Mau-fighters and the Herero. (shrink)

Complete works of 3rd Rdo Grub-chen ʼJigs-med-bstan-paʼi-ñi-ma, 1865?-1926 on Rñiṅ-ma-pa doctrines, Buddhist philosophy and rituals text.

Analytical view on Buddhist logic in dialectical debate.

On Tibetan basic Buddhist logic and dialectics.

In wertpluralen Gesellschaften begegnen uns in der medizinischen Versorgung zahlreiche Konflikte, bei denen die kulturellen und religiösen Wertvorstellungen und Einstellungen des Patienten eine wichtige Rolle spielen. Besonders komplex wird es, wenn die betroffene Person nicht mehr in der Lage ist, selbst über die medizinischen Maßnahmen zu entscheiden. Ob eine Patientenverfügung in solchen Konfliktsituationen einen entscheidenden Beitrag zu einer ethisch angemessenen Lösung leisten kann, bleibt eine berechtigte Frage. Im Folgenden werden die ethischen Aspekte im Umgang mit muslimischen Patienten und die Nutzung (...) einer kultursensiblen und kultursensitiven Patientenverfügung bei diesen Patienten differenziert behandelt.Die Vielfalt an Haltungen zu Entscheidungen am Lebensende innerhalb der islamischen Welt, der Einfluss der Familie und traditioneller sittlicher Einstellungen, heterogene Formen der Religiosität und das Gesundheitssystem des jeweiligen Landes erweisen sich als wichtige normative Anhaltspunkte für die Anwendung einer Patientenverfügung bei muslimischen Patienten. Trotz zahlreicher Schwierigkeiten kann eine kultursensible und kultursensitive Patientenverfügung einen wichtigen Beitrag zur Berücksichtigung und Umsetzung der Entscheidungen eines entscheidungsunfähig gewordenen muslimischen Patienten leisten. (shrink)

Die demografische Entwicklung und der medizinische Fortschritt werden die Problematik der Ressourcenknappheit im deutschen Gesundheitswesen in Zukunft weiter verschärfen. Soll nicht nur kurzfristig akuten Sparzwängen ausgewichen werden, steht – wie in verschiedenen Ländern bereits geschehen – auch Deutschland auf Dauer eine Prioritätensetzung im Gesundheitswesen bevor. Diese sollte in möglichst transparenter Weise nach klaren Kriterien erfolgen. Eines der seit einiger Zeit häufig öffentlich zitierten Kriterien der Verteilung von Mitteln in der Gesundheitsversorgung ist die Eigenverantwortung von Patienten. Deren Berücksichtigung in der Allokation (...) von Ressourcen birgt allerdings zahlreiche Probleme. Der vorliegende Beitrag untersucht die gerechtigkeitstheoretischen Grundlagen und die praktischen Probleme bzw. die möglichen Konsequenzen von Eigenverantwortung als Verteilungskriterium im Gesundheitswesen. Auf der Grundlage eines alternativen gerechtigkeitstheoretischen Vorschlags werden drei Möglichkeiten skizziert, Eigenverantwortung von Patienten im deutschen Gesundheitswesen in gerechter Weise stärker zu betonen. (shrink)

Literal explanation of the ʼJam-dbyaṅs-bźad-pa Ṅag-dbaṅ-brtson-ʼgrus's text Grub mthaʼi rnam par bźag pa ʼkhrul spoṅ gdoṅ lṅaʼi sgra dbyaṅs kun mkhyen lam bzaṅ gsal baʼi rin chen sgron me, deals on comparative study of the philosophical systems (siddhānta) of Buddhism and Hinduism.

Collected writings chiefly on Buddhist philosophy; includes Buddhist doctrines.

Collected works of Dpal-sprul O-rgyan-ʼjigs-med-chos-kyi-dbaṅ-po, b. 1808, on diverse topics predominantly on Rnying-ma-pa doctrines and Budhist philosophy; includes rituals.

v. 1. Theg bźin mdzod -- v. 2. Chos dbyiṅs mdzod -- v. 3-4. Theg mchog mdzod -- v. 5. Gnas lugs mdzod ; Tshig don mdzod -- v. 6. Man ṅag mdzod ; Grub mthaʾ mdzod.

The Buddha -- The Buddha's teachings -- The approaches and their philosophical systems -- The path of the cause-based approaches -- The fruition-based secret Mantra approach -- The Sarma tradition -- The Ningma tradition -- The extraordinary teachings: the Vajra heart essence.

On the developments of logic and epistemology in India, and the history of logic and epistemology in India and Tibet.

Im Zuge des „empirical turn“ der Medizin- und Bioethik ist von verschiedenen Autoren in den vergangenen Jahren die Idee einer „evidenzbasierten Ethik“ diskutiert worden. Die Analogie zwischen evidenzbasierter Medizin und „evidenzbasierter Ethik“ soll in diesem Beitrag kritisch diskutiert und dabei gezeigt werden, dass der Ausdruck „evidenzbasierte Ethik“ irreführend ist. Zentraler Ausgangspunkt der Kritik ist die unterschiedliche Bedeutung, die empirische Informationen für das medizinisch-klinische Urteil zum einen und das ethische Urteil in der Medizin zum anderen haben. Im medizinisch-klinischen Urteil können mit (...) Hilfe empirischer Informationen hypothetische Handlungsnormen generiert werden, welche auf den der Medizin inhärenten Zwecksetzungen basieren. Bei Fragen der Ethik in der Medizin hingegen sind die Handlungsziele selbst Gegenstand des Urteils; diese aber können allein aus empirischem Wissen heraus nicht zureichend bestimmt werden. Die Diskussion um die Möglichkeit einer „evidenzbasierten Ethik“ eröffnet weiterhin aufschlussreiche Perspektiven in Bezug auf empirische Forschung und den Umgang mit empirischen Informationen in der Angewandten Ethik und das Aufgabenfeld der Medizinethik. (shrink)

Study on Buddhist logic (pramāṇa) system and its development in Tibet.

Collection of Buddhist canonical texts translated from Sanskrit into Tibetan.

On philosophy of Buddhist schools along with Hinduism; includes text on path to Nirvana.

Original Tibet text with Hindi version on comparative philosophical positions (siddhānta) of the Vaibhāṣika, Sautrāntika, Yogācāra, and Mādhyamika schools of Buddhism.