Poco antes del fin de las obras del Valle de los Caídos el franquismo intentó adaptar su función original, acoger los restos de sus “héroes y mártires”, para convertir el monumento en un símbolo de reconciliación de todos los “caídos” en la Guerra Civil. Para darles cabida, a las víctimas de la represión franquista se las convirtió en “sacrificados”. El artículo analiza este concepto y documenta su utilización a la hora de identificar a las víctimas de la represión franquista en (...) el momento de su traslado hasta el monumento. (shrink)

Recientes investigaciones hacen hincapié en el alarmante consumo de pornografía mainstream en la adolescencia La falta de educación sexual en el ámbito académico y familiar, falta de asesoramiento profesional, y la falta de voces críticas con este modelo de sexualidad que se vende a la adolescencia, provoca que acudan a la pornografía de consumo rápido como mecanismo de información y formación sobre sexo, considerando las escenas que narra como modelo para seguirEn esta comunicación plantea como objetivo conocer la realidad del (...) consumo de pornografía en el alumnado universitario del Grado en Trabajo Social de la Universitat de València. (shrink)

The aim of this paper is to explore the peculiar case of infectious logics, a group of systems obtained generalizing the semantic behavior characteristic of the -fragment of the logics of nonsense, such as the ones due to Bochvar and Halldén, among others. Here, we extend these logics with classical negations, and we furthermore show that some of these extended systems can be properly regarded as logics of formal inconsistency and logics of formal undeterminedness.

El presente trabajo muestra y analiza los resultados de la investigación cuyo objetivo central fue identificar y analizar las actitudes —predisposiciones aprendidas— que se relacionan con las conductas solidarias o con la ausencia de las mismas. El trabajo se enfoca en corroborar si existe asociación comprobable entre el desarrollo de comportamientos solidarios sistemáticos y las opiniones sobre un conjunto de aspectos relacionados con las creencias y juicios de valor de los sujetos en estudio. En la investigación, se identifican diferentes tipologías (...) de personas, de acuerdo a la sistematicidad de su comportamiento solidario y se relacionan dichos perfiles con las actitudes hacia un conjunto de tópicos relacionados con la solidaridad.This paper shows and analyzes the results of the research which main objective was to identify and analyze the attitudes related with solidarity behaviors, or either their absence. The paper focuses in corroborating if there are state associations between the developing of solidarity behaviors and the opinions about a group of topics related with believes and judgments of the people on study. In this research, different typologies of people are identified, according to their kind of solidarity systematic behavior and those typologies are then related with the attitudes towards a group of topics related with solidarity. (shrink)

Para sugerir posibles soluciones a las desigualdades sociales, culturales y económicas, así como al alarmante deterioro del planeta, es necesario tener en cuenta que las causas que las provocan no son coyunturales. Según numerosos expertos, estamos ante una crisis estructural, energética, alimentaria, social, económica, medioambiental, política, institucional, cultural y de valores.

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af (...) en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

In protecting the spiritual domain of the Church, Augustine began by bypassing State involvement, but as his willingness for coercion increased over time, he would often require the intervention of the secular domain, resulting often enough in their mutual benefit. The article assess and re-states the peculiar circumstances and how those impacted the development of the bishop of Hippo’s schema for religious coercion and ask whether this explanation suffices to clarify this enigmatic part of the life of Augustine.

First published in Spanish in 2006, _Twenty Theses on Politics_ is a major statement on political philosophy from Enrique Dussel, one of Latin America’s—and the world’s—most important philosophers, and a founder of the philosophy of liberation. Synthesizing a half-century of his pioneering work in moral and political philosophy, Dussel presents a succinct rationale for the development of political alternatives to the exclusionary, exploitative institutions of neoliberal globalization. In twenty short, provocative theses he lays out the foundational elements for a (...) politics of just and sustainable coexistence. Dussel first constructs a theory of political power and its institutionalization, taking on topics such as the purpose of politics and the fetishization of power. He insists that political projects must criticize or reject as unsustainable all political systems, actions, and institutions whose negative effects are suffered by oppressed or excluded victims. Turning to the deconstruction or transformation of political power, he explains the political principles of liberation and addresses matters such as reform and revolution. _Twenty Theses on Politics_ is inspired by recent political transformations in Latin America. As Dussel writes in Thesis 15, regarding the liberation praxis of social and political movements, “The winds that arrive from the South—from Nestor Kirchner, Tabaré Vásquez, Luiz Inácio Lula da Silva, Evo Morales, Hugo Chávez, Fidel Castro, and so many others—show us that things can be changed. The _people _must reclaim sovereignty!” Throughout the twenty theses Dussel engages with Latin American thinkers and activists and with radical political projects such as the World Social Forum. He is also in dialogue with the ideas of Marx, Hegel, Habermas, Rawls, and Negri, offering insights into the applications and limits of their thinking in light of recent Latin American political thought and practice. (shrink)