How does man find himself in a society that cannot offer clear answers to the fundamental question: What is the meaning of existence? This introduction to Søren Kierkegaard's psychological thinking may provide part of the answer. For those interested in psychology and philosophy and anyone else interested in existential dilemmas.

Den danske filosof Frithiof Brandts doktorafhandling blev udarbejdet i Paris og færdiggjort i 1921, hvorefter han blev professor i filosofi. Den tager udgangspunkt i den engelske filosof Thomas Hobbes hovedtanke om 'bevægelse' som naturens grundfænomen. Brandt leverer i sin bog en grundig gennemgang af Hobbes' ide. Desuden rummer bogen argumenter for Hobbes' autonomi i forhold til tidligere betydningsfulde tænkere som Galilei og Descartes. Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både (...) med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning. (shrink)

At psykoanalysen implicerer en kritik af psykologien er et alment anerkendt for­hold. At den derved også implicerer en kritik af sociologien i kraft af den gensidige afhængighed mellem psykologi og sociologi, som socialpsykologien illustrerer, er derimod nærmest forblevet upåagtet, ikke alene af sociologien, men også, hvad der ikke er mindre sigende, af den analytiske tradition selv.

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald (...) Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza. (shrink)

Tysk, kulturkritisk reaktionær livsfilosof. Til hans pantheon af inspirationertæller særligt Goethe, Nietzsche og Bachofen. Som ung blev Klages kendt som psykologisk og grafologisk teoretiker og var centralt medlem af den litterære og kunstneriske kreds omkring digteren Stefan Georges i München. Han havde studeret kemi og fysik i Leipzig og tog i München en doktorgrad i kemi, men komaldrig til at arbejde som kemiker. En akademisk karriere inden for psykologi eller filosofi forfulgte han heller ikke. I 1915 flyttede han til (...) Schweiz i afsmag for militarismen, krigen og den moderne måde at være tysk på, og blev der resten af sine dage. Berygtet er Klages’ antisemitisme, som ikke var racebiologisk, men en åndskritisk antijudaisme. I manges øjne bragte den ham ideologisk i betænkelignærhed af nazismen, om end nazisternes chefideolog Alfred Rosenberg i 1938 tordnede imod Klages’ filosofi. Hovedværket fra 1929, Der Geist als Widersacher der Seele, udtrykker Klages’ grundtanke om sjælen og ånden som modsatrettede magter, hvorfra alle hans naturog kulturanalyser kan afledes. Hans indflydelse på en kulturkritiker som Walter Benjamin, der læses meget på danske universiteter, erunægtelig, men lidet erkendt herhjemme. (shrink)

Arbejderne i denne publikation er dels tidligere udgivne tidsskriftartikler, dels ikke før publiceret materiale. De afspejler en vedvarende og relevant forskning i antikkens opfattelse af psyken og af især den sokratiske samtale, som har gennemgribende indflydelse på mange forskellige områder i moderne tid: pædagogik, retsvæsen, sundhedsområdet, retorik osv. Teksterne falder i fire grupper: Sokrates (samtalens logik), Platon (især moralfilosofi og psykologi), Aristoteles (moralfilosofi, gudsbegreb og hverdagsargumentation) og Senere Filosofi (stoisk naturfilosofi, nyplatonisme, Augustins erkendelsesteori, og sjæl-legeme-opfattelsen i antikken). Læseren præsenteres (...) her for en række emner, der vil interessere den, der ønsker at fordybe sig i de ‘evige’ spørgsmål. (shrink)

Bullying has over the years been examined and explained in individual as well as in contextual terms, and from a wide range of different theories and methods. A growing number of bullying researchers approach bullying as a socially complex phenomenon and from social psychological and sociological perspectives. There is today a tension between theoretical perspectives on bullying, but also a need for investigating the social and contextual aspects of bullying further. In this article, I will argue for the necessity of (...) dialogue between different theoretical perspectives and the inclusive potential of the social-ecological framework to create a meeting point of theories in order to develop a more comprehensive understanding of school bullying. (shrink)

How deep is the current diversity in the panoply of theories to define consciousness, and to what extent do these theories share common denominators? Here we first examine to what extent different theories are commensurable (or comparable) along particular dimensions. We posit logical (and, when applicable, empirical) commensurability as a necessary condition for identifying common denominators among different theories. By consequence, dimensions for inclusion in a set of logically and empirically commensurable theories of consciousness can be proposed. Next, we compare (...) a limited subset of neuroscience-based theories in terms of commensurability. This analysis does not yield a denominator that might serve to define a minimally unifying model of consciousness. Theories that seem to be akin by one denominator can be remote by another. We suggest a methodology of comparing different theories via multiple probing questions, allowing to discern overall (dis)similarities between theories. Despite very different background definitions of consciousness, we conclude that, if attention is paid to the search for a common methological approach to brain-consciousness relationships, it should be possible in principle to overcome the current Babylonian confusion of tongues and eventually integrate and merge different theories. (shrink)

I propose and discuss some principles that I believe are substantial for perception, various kinds of memory, expectations and the capacity for imagination in the mammal brain, as well as for the design of a biologically inspired artificial cognitive architecture. I also suggest why these same principles could explain our ability to represent novel concepts and imagine non-existing and perhaps impossible objects, while there are still limits to what we can imagine and think about. Some ideas regarding how these principles (...) could be relevant for an autonomous agent to become functionally conscious are discussed as well. (shrink)

The article addresses the emerging framework of ‘positioning theory’, which has become influential in educational theory. We will present the central concepts and ideas of ‘positioning theory’ and subsequently how they are being used to contribute to educational theory. We will focus on an article by Svend Brinkmann where he uses ‘positioning theory’ as the foundation for moral education. Seemingly, Brinkmann uses ‘positioning theory’ rather uncritically in an attempt to ‘strengthen’ the educational process by introducing fixed categorisations and concepts to (...) it. Contrary to this approach, we will use the educational theories of Knud Grue-Sørensen and Gert Biesta to emphasise how we instead should recognise what is here defi ned as the ‘weakness’ of educational theory, and how we have to consider both the adaptive element of education as well as the emancipatory element of it. (shrink)